Badminton, sjov og motorik (0. til 3. klasse)

Vi forsætter med succesen med badminton holdet "Badminton, sjov og motorik". I centrum for træningen er glæden ved at bevæge sig, leg med bold og ketsjer, motorisk udvikling og det at indgå i et fællesskab. Træningen foregår i styrede rammer på børnenes præmisser, og målet er at børnene skal have succesoplevelser og fælleskab.

 

Hvem kan deltage

Børn der går i 0. - 3. klasse (6 - 9 år), og deres forældre. Der er mulighed for at dit barn deltager i træningen alene, men vi ser gerne at du også deltage i træningen sammen med dit barn. Du har dermed muligheden for at  få glæden ved en times samvær og aktivitet med dit barn.

 

Hvornår

Træningen er mandage fra kl. 16:30 til 17:30 i Broager Hallen. Der trænes ikke i skolernes ferieperioder. Vi har låne ketsjer, så det eneste du behøver er almindeligt idrætstøj og evt. sko.

 

Spørgsmål og trænere

Vi er et trænerteam, der glæder os til at starte op, og vi er klar til at tage imod jer. Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Njal på tlf. 21 16 23 48 eller mail fjeribroager@outlook.dk